Jonathan Houser har i sit 10-årige virke som arkitekt bidraget med tankevækkende bud på hvad arkitektur også kan være, når udforskningen af rum og arkitektur har fortællingen og det kunstneriske som det helt centrale. Han har i bygget arkitektur og i talrige udstillinger, udforsket en skulpturelt fortællende arkitektur, bl.a. med pavillonen Natsværmerhuset på Gl. Holtegaards i 2016. DEN UENDELIGE BY er et konceptuelt hjemsted for Housers samlede kunstneriske udviklingsarbejde, hvor brudstykker af en by – bygninger og monumenter og omkringliggende landskaber – nedbrydes og genopstår i en evig forvandling.

Udstillingen er opbygget som et science fiction univers, der i genrens natur blander historiske referencer med fremtidsvisioner. Ærindet er et opgør mod modernismens glubske materialeforbrug og historie fornægtende arkitektur. Han benytter en række kunstneriske undersøgelser til at illustrere nødvendigheden af en gennemgribende genanvendelses strategi i fremtidens arkitektur. Hvor samtidens bæredygtighedstankegang primært har fokus på materialer, håndværk og byggeteknik, har Houser en mere rendyrket kunstnerisk tilgang.

Byens evige metabolisme
Afsættet og rammefortællingen for udstillingen er Housers fiktionstekst ”DEN UENDELIGE BY”, som er skrevet med inspiration fra historien om den genopbyggede by Clarice i romanen ’De usynlige byer’ af Italo Calvino. På samme måde er DEN UENDELIGE BY et sted, der konstant reetableres ved at genanvende byens eksisterende og begrænsede materialer. Med denne rammefortælling sætter udstillingen fokus på det arkitektoniske og poetiske potentiale, der ligger i genanvendelsen af byggematerialer. En monumental port af stablet glas fra nedbrudte bygninger placeret i et oversvømmet landskab, udgør ankomsten til byen. Porten transformerer modernismens ikoniske glasfacade til et stofligt byggemateriale. Værket bliver derved et symbolsk gravmæle over en tidsperiode og samtidig en port til fremtiden.

Tråde til Piranesis avantgarde
DEN UENDELIGE BY trækker tråde tilbage til den imaginære arkitektur, der opstod med Giovanni Battista Piranesi (1720-78). Med papiret som kampplads for sine visioner, udviklede Piranesi drømme- og mareridts verdener, der ikke blev bygget, men alligevel fik stor betydning for fagets udvikling. Udstillingen er et forsøg på at vække den rene kunstneriske dimension af arkitektfaget til live og teste potentialet i en nutidig kontekst. Houser griber i projektet tilbage til det før-moderne og trækker det på sci-fi manér med ind i et fiktivt fremtidsscenarie, hvor kunstartens potentiale som poetisk protestredskab undersøges og udvikles.

Leg med arkitektoniske repræsentationsformer
Udstillingens værker udfoldes på tværs af kunstens udtryksformer og består af tekst, linoleumstryk, modeller, tegninger, træsnit og et 1:1 monument af stablet genbrugsglas. Italo Calvinos forlæg, historiske referencer og klassiske trykteknikker mixes med digitale fabrikationsprocesser og intelligenser – en række værker er udviklet og produceret med digitale værktøjer. Han har i processen bla. Samarbejdet med Adobes kunstige intelligens – Firefly. I dialogen med AI som skitseringsværktøj, er værkerne opstået i en kurateringsproces, hvor informationerne til den kunstige intelligens løbende er tilpasset og forfinet. Værkerne i udstillingen kan således forstås både som selvstændige kunstneriske udsagn og som metodeeksperimenter – og som dele af helheden i DEN UENDELIGE BY.

Bio
Jonathan Houser (1986) er uddannet arkitekt i 2014. Hans arbejde er funderet i en poetisk tilgang til arkitektur, landskab og kunst med rødder i forskning og undervisning på Det Kongelige Akademi, hvor Houser sammen med Ida Flarup er ansvarlig for BA-Programmet Finder Sted på Institut for Bygningskunst og Kultur. Hans virke er centreret omkring en bæredygtighedstankegang, hvor transformationsprojekter samt æstetiske potentialer for genanvendelse af byggematerialer står centralt.

Til udviklingen af DEN UENDELIGE BY har Jonathan Houser modtaget støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

Tak til J. Jensen Genbrug, forskningsassistent Frederik Hedely og lektor Christoffer Thorborg.