COMMON GROUND GRUPPEUDSTILLING
UDSTILLINGSPERIODE: 27. april - 11. juni 2023
FOTOS: Laura Stamer
MANUEL CANU (1979)
LOUISE SASS (1965)
ANE LYKKE (1967)
METTE USSING (1943)
LASSE FOLKE (1981)
KASPER KJELDGAARD (1983)
METTE MARIE ØRSTED (1952)
FREDERIK GUSTAV (1992/1992)
ESKE REX (1977)
ERIK KROGH (1942-2023)
COMMON GROUND tager afsæt i forskellige fagligheder og sætter et fælles kunstnerisk felt i scene. Udstillingen har fokus på kunstnerisk bearbejdning af rumligheder og materialer. De udvalgte værker viser arkitekter, der arbejder med objekter; kunstnere, kunsthåndværkere og designere der arbejder med arkitektur, landskab og rum som inspiration – foldet ud i farve, grid, konstruktion, komposition og balance.
Vi vil med udstillingen eksponere et fælles rodnet - hvor fagene og udøvere suger næring og inspiration i et tværfagligt, kunstnerisk frirum. Abstraktionsniveauet både i det enkle og det komplekse, åbner værkerne for fortolkning, gør fagene tilgængelige for hinanden og muliggør en gensidig inspiration.
Udstillingen viser bredden i feltet af udøvere og udtryk – fra det super forfinede håndværk til den rå og håndholdte materiale bearbejdelse. Fra det lette og svævende til det robuste og tunge. Fra det der fanger lyset til det der lyser op i mørket. Fra det lille objekt til det store rumskabende møbel. Værker der kan berige og kontrastere hinanden. Med en spredning i materialer fra keramik over tekstil til træ, papir og messing.